Hvad sker der egentlig i hjernen, når dit barn ser skærm?

Vi taler meget om børn og skærme i denne tid.

Om skærmtid, begrænsninger og bekymringer.

Men ofte mangler det vigtigste spørgsmål i debatten:

Hvad er det egentlig, der sker i hjernen og nervesystemet, når et barn er meget på skærm?

For skærm er ikke bare “underholdning”.

Det er en meget kraftig stimulering af et barns hjerne – især hvis barnet har et sensitivt nervesystem.

Her er nogle af de vigtigste ting, det er værd at forstå.

 

1. Skærm aktiverer hjernens belønningssystem (dopamin)

Når et barn ser skærm, frigives dopamin, hvilket er hjernens belønningssignalstof.

Det giver en oplevelse af fokus, spænding og engagement.

Problemet opstår ikke under skærmen, men bagefter.

Hjernen vænner sig hurtigt til denne stimulering, og almindelige aktiviteter som leg, lektier eller samvær kan derfor føles mindre motiverende i perioden efter skærm.

 

2. Hurtige skift og stimuli holder nervesystemet i høj arousal

Skærm indeholder ofte hurtige klip, lyde, farver og skift.

Det holder nervesystemet i et højt aktiveringsniveau, hvilket vi også kalder for høj arousal.

For et barn betyder det, at kroppen forbliver i beredskab.
Så når skærmen slukkes, kan det være svært for nervesystemet bare at “slappe af”.

Derfor ser mange forældre uro, irritabilitet eller modstand efter skærm, fordi kroppen stadig er tændt.

 

3. Præfrontal cortex bliver træt hurtigere

Præfrontal cortex er den del af hjernen, der hjælper med:
- overblik
- impulskontrol
- følelsesregulering
- samarbejde

Skærm kræver konstant opmærksomhed og selvkontrol, og derfor bliver denne del af hjernen hurtigere udtrættet.

Når præfrontal cortex er træt, bliver det sværere for barnet at:
- tage imod beskeder
- regulere følelser
- håndtere krav
- samarbejde

Det kan komme til at ligne “dårlig opførsel” når du slukker for skærmen, men er i virkeligheden mental udmattelse.

 

4. Sensitive nervesystemer reagerer stærkere

Børn med sensitive nervesystemer registrerer sanseindtryk mere intenst.

Derfor reagerer de ofte kraftigere på skærm og effekten varer længere.

Det betyder ikke, at skærm er “forbudt”.

Men det betyder, at balance, timing og støtte efter skærm er ekstra vigtige.

 

Hvad skal du gøre?

 

Nedregulering efter skærm kræver ekstra støtte

Efter skærm har nervesystemet brug for hjælp til at falde ned igen.

Det sker sjældent af sig selv.

Især ikke hos børn.

Her spiller du som voksen en vigtig rolle.

Nedregulering kan fx støttes gennem:

- bevægelse
- kropslig sansning
- ro og dæmpede omgivelser
- fysisk kontakt
- struktur og forudsigelighed

 

Når dit sensitive barn har det svært, og du ikke ved, hvad du skal gøre...

Vil du en gang for alle vide hvordan du regulerer et sensitivt barns nervesystem i hverdagen?

(Og vil du have en uhørt rabat på Tryg hverdag til dit sensitive barn?)

Så hent tjeklisten, og se om du kan genkende dit barn ...

 

Kærligst fra

Katrine Werner