
Mit barn elsker kram, men hader brusebad - Hvorfor?
Følesansen handler om meget mere end bare berøring. Den hjælper hjernen med at registrere tøj, temperatur, fysisk kontakt, smerte og forskellige materialer.
Nogle børn registrerer berøring meget kraftigt. Det som føles neutralt for andre, kan føles intenst og ubehageligt.
Andre børn registrerer berøring mindre tydeligt og søger derfor ofte mere fysisk input.
Et barn kan samtidig afvise bestemte typer af berøring (fx tøj, bad eller en hånd på skuderen), men selv søge meget fysisk kontakt eller røre ved alt omkring sig. Det handler primært om at have kontrol over stimulien.
Høj registrering på følesansen
• Reagerer kraftigt på tøj og mærker
• Bryder sig ikke om let berøring
• Undgår snavs eller klistrede hænder
Samtidig kan barnet godt selv opsøge bestemte former for berøring, hvis det selv styrer det.
Eksempel: Barnet bryder sammen over strømper der sidder forkert, men elsker samtidig at blive pakket hårdt ind i dyner eller kramme meget tæt.
Lav registrering på følesansen
• Lægger ikke mærke til snavs eller småskrammer
• Reagerer mindre på berøring
• Kan have svært ved at mærke hvor hårdt noget er
Eksempel: Barnet opdager først et stort blåt mærke langt senere og kommer ofte til at skubbe eller kramme meget hårdt.
Generelt om sensitive og sansesøgende adfærd:
Mange børn er samtidig både sensitive og sansesøgende, men på forskellige sanser. Et barn kan være sensitiv på følesansen omkring tøj og samtidig søge meget fysisk kontakt og tryk.
Derfor skal det stimuleres med ekstra sanseindtryk på nogle og afskærmes for andre sanser.
I min nye ebog lærer du:
✨ Hvordan høj og lav registrering ser ud i praksis
✨ Hvordan børn både kan være sensitive og sansesøgende
✨ Hvordan høj og lav registrering ser ud på den enkelte sans
✨ Hvordan høj og lav registrering ser ud på adfærd
✨ Hvordan du begynder at aflæse dit barns mønster (med afkrydsningsskema)
Kærlig hilsen Katrine





Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.