
Sansesøgende eller sensitiv på balancen?
Balancesansen, også kaldet den vestibulære sans, hjælper hjernen med at registrere bevægelse, fart og kroppens position i rummet.
Nogle børn registrerer bevægelse meget kraftigt. De bliver hurtigt svimle, utrygge eller overvældede af fart og bevægelse.
Andre børn registrerer bevægelse mindre tydeligt og søger derfor konstant mere stimulation til kroppen.
Høj registrering på balancesansen
🎡 Bliver hurtigt svimmel
🎡 Undgår fart og højde
🎡 Bliver utryg ved bevægelse
🎡 Bliver køresyg
Samtidig kan barnet godt lide bevægelse, hvis det selv styrer tempoet og har prøvet det før.
Eksempel: Barnet bliver utrygt på gyngen i skolegården, men kan samtidig hoppe gentagne gange hjemme på trampolinen.
Lav registrering på balancesansen
🎡 Søger konstant bevægelse
🎡 Kan lide at have hovedet nedad (stå på hovedet, slå kolbøtter, gynge liggende)
🎡 Elsker at gynge, hoppe og snurre
Eksempel: Barnet fortsætter med at snurre rundt længe efter alle andre børn er stoppet.
Generelt om sensitive og sansesøgende adfærd: Mange børn er samtidig både sensitive og sansesøgende, men på forskellige sanser. Et barn kan fx være sensitiv overfor lyd og samtidig søge meget bevægelse.
Derfor skal det stimuleres med ekstra sanseindtryk på nogle og afskærmes for andre sanser.
I min nye ebog lærer du:
✨ Hvordan høj og lav registrering ser ud i praksis
✨ Hvordan børn både kan være sensitive og sansesøgende
✨ Hvordan høj og lav registrering ser ud på den enkelte sans
✨ Hvordan høj og lav registrering ser ud på adfærd
✨ Hvordan du begynder at aflæse dit barns mønster (med afkrydsningsskema)
Kærlig hilsen Katrine




Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.