Halter sansemotorikken? Derfor skal du selv på banen med træning ...
Som børnefysioterapeut bruger jeg ofte tid på at rådgive og vejlede forældre i, hvordan de bedst kan træne deres børn derhjemme.
Fordi erfaring viser, at det vi gør hver dag, og det vi tager ejerskab for, har den største effekt på lang sigt.
Så har du et barn der har brug for at træne sansemotorikken, er det afgørende at du selv også kommer på banen.
Jeg er fuldt ud bevidst om, hvor travlt en børnefamilie kan have. Derfor er det også vigtigt og en rigtig god nyhed for dig at vide, at sansemotorisktræning kan integreres i daglige aktiviteter uden at kræve ekstra tid.
Hvis du ved hvad der skal trænes, kan du lege med dit barn, eller sætte lege i gang, på en måde, der støtter dets behov, og ved at inddrage det i hverdagsaktiviteter, som passer til træningen, kan man gøre det til en naturlig del af hverdagen.
Det kræver motivation og tid at få det til at fungere, men med tiden bliver det en integreret del af rutinerne i din familie.
En god sanseintegration er afgørende for dit barns udvikling. Sanseintegration handler om, hvordan hjernen bearbejder og organiserer sanseindtryk fra kroppen og omgivelserne.
En velfungerende sanseintegration er fundamentet for dit barns evne til at udføre daglige aktiviteter, lære nye færdigheder og interagere socialt.
Uden en god sanseintegration kan børn opleve udfordringer som motoriske vanskeligheder, koncentrationsproblemer og social isolation.
Den tid og indsats, I lægger i jeres barns træning derhjemme, skaber ikke kun stærkere sanseintegration, men styrker også båndet mellem jer.
At se dit barn gøre fremskridt, og vide at det er din dedikation og indsats, der gør en forskel, er utroligt givende.
Så længe du ved, hvad du skal træne, er det langt mere effektiv, end at sende dit barn til træning en gang om ugen på et fremmed sted med udstyr, som man alligevel ikke har derhjemme.
Når du selv står for træningen, bliver du aktiv deltager i dit barns udvikling. Du lærer, hvad der virker bedst, og hvordan aktiviteterne kan tilpasses til dit barns specifikke behov.
Vil du i gang?
Så tjek denne øvelsesguide ud.
Den giver dig alle de øvelser en fysio- eller ergoterapeut, ville kunne finde på at lave med dit barn. Og vejlede dig i at selv at træne dit barn med.
Før hver kategori, kan selv lige tjekke ud, om dit barn har udfordringer.
Så kom i gang derhjemme. Se træningen som en leg og en mulighed for at styrke nærværet til dit barn.
Med tid, motivation og engagement vil du se de positive resultater.
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.